Sten i glashus

Det er besluttet af arkæologer fra Kulturarvstyrelsen og Nationalmuseet, med det formål at sikre de verdenskendte runesten mod yderligere nedbrydning fra vind og vejr, skriver berlingske.dk.

 

Stenenes tilstand er ifølge arkæolog Mads Dengsø Jessen ikke for god, så det er afgjort at ’Danmarks Dåbsattest’ – den store Jellingsten, der blev rejst af Harald Blåtand for over 1000 år siden – skal beskyttes af et glashus.

 

Den tæring, der er sket de seneste 100 år har været lige så kraftig, som den, der tidligere har været i alle årene, mener Dengsø Jensen, som blandt andet nævner risikoen for frostsprængning af stenene, som en alvorlig risiko.

 

Når stenene kommer inden døre med temperaturstyring og fugtighedskontrol, skulle stenenes nedbrydning kunne sættes helt i stå. Til gengæld mister danskerne muligheden for at lægge hånd på de berømte runesten, som i fremtiden må betragtes på afstand gennem glasruder.

Skrevet af Flemming Juul