Stena morgenafgang fra Frederikshavn

”Vi er glade for at kunne give nye muligheder for at rejse til Sverige på endagstur, også udenfor højsæsonen. Undersøgelser, vi har foretaget, viser at vores gæster synes, at 07.15 er en god afgangstid”, siger Carsten Kruse, Stena Lines markedschef i Danmark.

 

De seneste år har der været konstant stigning i rejser fra Danmark til Sverige, og den stærke danske krone har øget den tendens. I juni, juli og august ligger bookingniveauet 16% højere end forrige år.

 

Den nye afgang giver nye muligheder for endagsrejser med shopping, kulturelt, forretningsmæssigt m.m. En anden mulighed er rejsende til Norge. De kan nå til Göteborg kl. 10.30, og være i Oslo kl. 13.30. De kan enten nå at tage med tilbage kl. 18.30 fra Göteborg eller tage 19.30 fra Oslo til Frederikshavn.

 

Stena Danicas afgang kl. 14.30 fra Frederikshavn til Göteborg bliver ændret til kl. 14.00.

Skrevet af Flemming Juul