Lavprisselskabet Sterling går nu til stålet i bestræbelserne på at skaffe passagerer til efterårets, traditionelt set, lavt belagte ruteflyvninger. Det sker med en massiv efterårskampagne, hvor priserne trykkes helt i bund.
Ifølge en salgsmail fra flyselskabet kan man rejse til London for 199 kr. til Bruxelles fra 299 kr. og til Prag for 399 kr. Barcelona og Malaga ligger i den ”dyre ende” med oneway priser fra henholdsvis 499 kr. og 599 kr.
Endelig markedsfører Sterling også søsterselskabet Iceland Express, der nu tilbyder enkeltbilletter til Reykjavik fra 499 kr. i efterårssæsonen.

STANDBY.DK Nyt om rejser

