Sterlingansatte er suspenderet

Kurator har valgt at suspendere de 1100 ansatte i stedet for at fyre dem. og ifølge Ursula Bresemand, formand for medarbejderforeningen, betyder det, at kurator har valgt 14 dages ’time out’ for at få et overblik, skriver borsen.dk.

 

Medarbejderne beholder deres uniformer, men må aflevere adgangskortene, til gengæld har de krav på at få løn fra Sterling og disse lønforhandlinger starter nu.

Det betyder, at Lønmodtagernes Garantifond mødes med medarbejdernes repræsentanter for at finde en mulig løsning. Hvis medarbejderne bliver fyret, dækker LG normalt, men det er også muligt at udbetale a conto løn-beløb til konkursboet.

Skrevet af Flemming Juul