Stockholm har brug for flere hoteller

En planlagt kapacitetsforøgelse på 2% er ikke tilstrækkeligt spår HUI, Handelns Utredningsinstitut, i en ny rapport bestilt af Stockholm Business Region Development, skriver travelreport.se.

 

Mellem 2002 og 2011 er antallet af kommercielle gæstenætter i Stockholmsområdet steget med 49%. Det svarer til en årlig vækstrate på 4,5%. Stockholm er nu en af de førende destinationer i Europa med omkring  10 millioner kommercielle overnatninger.

 

Prognosen for årene 2010-2011 blev overtrumfet af den virkelige udvikling i antallet af solgte hotelværelser. Den planlagte kapacitetsforbedring var 2.300 værelser til og med 2011 mens den virkeligt steg til 3.500 nye værelser. Trods denne kapacitetsforøgelse gav det en gennemsnitlig belægning på 70% i Stockholm i 2011.

For at sikre fortsat vækst for erhvervsrejsende til Stockholm er det vigtigt at hotelmarkedet i den indre by udvikles. Af den planlagte kapacitetsvækst vil 2/3 ligge uden for Stockholms kommune.

 

”Turismen er en fremtidsbranche som genererer både skatteindtægter og arbejdspladser i byen. Mange unge får deres første erhvervserfaring indenfor turisterhvervene”, siger Ulla Hamilton, ordførende i Stockholm Business Region.

Skrevet af Flemming Juul