Større fly giver flere jobs

sydney lufthavn airbus a380 flyLUFTHAVNE: Når Etihad fra næste år indsætter sit kommende flagskib, Airbus A380, på sin daglige rute fra Abu Dhabi til Sydney, vil det ud over 137.000 flere flysæder også betyde 2 milliarder kr. mere for den australske økonomi samt 4.400 nye arbejdspladser. Det viser en undersøgelse fra et revisionsfirma.

Fra næste år begynder også Etihad Airways fra Abu Dhabi at modtage sine første Airbus A380. Dobbeltdækkeren indsættes i første omgang på ruten til London Heathrow og fra juni kommer megajumboen også på selskabets rute mellem Abu Dhabi og Sydney. Ruten flyves i dag med såvel Airbus A340-600 og Boeing B777-300ER.

Sydney Lufthavn var i 2007 første lufthavn til at få en A380-rute, da typens søsætningskunde, Singapore Airlines, startede med at flyve til Sydney med typen. Etihad bliver femte flyselskab der trafikerer Australiens største by med A380.

Ved at indsætte A380 i stedet for A340 og B777 tilføjes 137.000 flere årlige sæder til den daglige rute mellem Abu Dhabi og Sydney. Sydney Lufthavn henviser til undersøgelse fra revisionsfirmaet Deloitte om, at en Airbus A380 rute fra denne del af Mellemøsten med de 137.000 flere udbudte flysæder vil betyde, at der pumpes yderligere 2 milliarder kr. ind i den australske økonomi, hvilket ifølge undersøgelsen skulle give 4.400 nye arbejdspladser.