Stor interesse for Alitalia

Det betyder, at Air France-KLM kan forvente hård konkurrence, når der til sin tid skal bydes på de positive dele af det konkursramte italienske flyselskab.

Lufthansa beskriver det italienske marked som interessant, mens British Airways siger, at man er opmærksom på situationen og holder sig i tæt kontakt. Ingen vil dog bekræfte, om de står klar med et bud på det italienske flyselskab.

 

Premierminister Silvio Berlusconi sagde i sidste uge, at udenlandske selskaber vil få adgang til at byde på Alitalias aktier når de tabsgivende dele er skåret bort og op til 7.000 medarbejdere er fyret. Air France-KLM har allerede skriftligt givet til kende, at man er interesseret i at købe en aktiepost.

 

Italienske Air One kommer til at indgå i det omstrukturerede flyselskab, som ventes at sætte fokus på kortere ruter, færre fly og 40% færre medarbejdere.

Skrevet af Flemming Juul