Stor rejsedag i Københavns Lufthavn

cph transithal etonLUFTFART: Denne fredag bliver årets største jule-rejsedag i Københavns Lufthavn med 85.800 passagerer. På den tilsvarende største juledag i 2011 var der 69.000.

”Der er en særlig stemning i lufthavnen på den store julerejsedag. Vi glæder os og er forberedt til fingerspidserne,” siger lufthavnens passagerchef, Marie-Louise Lotz.

Gennem efteråret er der blevet trænet i sneberedskab, så de over tre km lange start- og landingsbaner kan ryddes for sne på 12 minutter af kortege med 14 sneplove og kastere.

Årets suverænt mindst travle dag i Københavns Lufthavn bliver 1. juledag, 25. december. Her rejser blot 19.500 igennem lufthavnen. I gennemsnit er det daglige passagertal omkring 70.000.