Stor rejsemesse i Wien

Bo Schou Lauridsen.

Bo Schou Lauridsen.

Omkring 300 udbydere fra Østrig mødte 450 internationale indkøbere i tre dages arrangementet. ”Musik bringer mennesker sammen,” var mottoet, og det blev understreget under åbningsceremonien på Wiens rådhus.

Her blev de mange gæster underholdt af forskellige former for musik. En trio startede med klassisk musik, efterfulgt af en duo, så overtog en jazzmusiker på sax, og det sluttede med en fantastisk pigegruppe på seks, der løftede stemningen. Fire af pigerne dannede den kvartet, der begejstrede gæsterne ved Stand By’s Travel Award, der blev holdt i Billund Lufthavn for nogle år siden.

På pressemødet blev turisternes betydning for landets økonomi understreget, blandt andet ved, at de skaber mange arbejdspladser.

Østrig havde sidste år over 132 millioner overnattende turister en stigning på 1,2%i forhold til året før

Bo Schou Lauridsen, turistchef for Østrig i Danmark, kunne også glæde sig over et stigende antal besøgende fra Skandinavien og Finland. Fra Danmark besøgte 323.000 turister landet svarende til en stigning på 1,9%. Fra Sverige var antallet 207.000, en stigning på 2,2%, fra Norge 91.000 en stigning på 3,9% og fra Finland var tallet 93.500 svarende til en stigning på 2,4%.

Den gode stemning blev stimuleret af lækre lokale specialiteter og smagsprøver på landets vine.