Statistikken fra flybarometer.dk viser, at det i år er weekendrejser til storbyer, der tiltrækker danskerne og at Paris er den by, allerflest rejser til.
Byernes by oplever en stigning i antallet af bookede flybilletter med 79% sammenlignet med samme periode sidste år.
”Påsken er et perfekt tidspunkt at rejse sydpå i Europa, foråret er kommet, udendørs serveringssteder er åbnet, og man behøver ikke bruge så mange feriedage, siger marketingdirektør hos supersaver.dk, Marléne Wallberg.
Den by, der oplever den største fremgang er Berlin. Antallet af bookinger er steget med 143% i påskeferien. Til Amsterdam er antallet af bookede flybilletter steget med 111% på bekostning af Bangkok, Rom og Barcelona, der alle har færre bookinger end i 2012.
Bookingerne til påsken ser således ud: 1. Paris (3), 2. London (5), 3. Istanbul (8), 4. Amsterdam (ny), 5. Berlin (ny), 6. Wien (9), 7. Bangkok (1), 8. Barcelona (4), 9. Bruxelles (ny) og 10. Rom (2).
*Tallene i parentes viser rejsemålets placering sidste år.