Stort besøgstab for Liseberg

Nedgangen var størst i august, hvilket svarer til erfaringerne i Sveriges øvrige forlystelsesparker.

 

Totalt faldt besøgstallet med 7% for Liseberg i sommerens løb. Årsagerne til nedgangen er den stigende lavkonjunktur og den nye færgerute fra Norge til Tyskland som åbnede i 2008.

 

”Det er den første reelle nedgang i lang tid. Af de 7% fald ved vi, at en stor del er nordmænd. Vi har mistet 50.000 norske gæstert i forhold til 2007. Vi tror, det skyldes en ny færgerute direkte fra Norge til Tyskland, og at nordmændene benytter færgen for at få et mere stabilt ferievejr”, siger Mats Wedin, Lisebergs adm. direktør til SvD.se.

Skrevet af Flemming Juul