Stort busselskab er konkurs

Flere danskere risikerer at miste deres penge til en rejse med Eurolines, der ikke kan gennemføres. Busselskabet Eurolines Scandinavia er under konkursbehandling, oplyser selskabet..

”Det betyder, at de rejser, man enten har bestilt eller betalt for, ikke bliver gennemført”, siger Advokat Gert Nissen fra advokatfirmaet Lett, der er kurator.

Af selskabets hjemmeside fremgår, at hvis man har betalt med Mastercard ’er der under visse omstændigheder mulighed for, at pengene kan refunderes’.

”Det afhænger af, hvad det er for et slags Mastercard, man har betalt med. Så hvis man har betalt med Mastercard, bør man tage fat i sit pengeinstitut for at høre, om der er en mulighed med det specifikke Mastercard”, siger Gert Nissen, ifølge tv2.dk.

Præcis hvor mange kunder, der bliver berørt af konkursen, er ikke til at sige endnu: ”Vi har ikke det nøjagtige antal. Men vi har været i kontakt med mange kunder, og ud fra vores oplysninger, drejer det sig om ca. 1.000 kunder”, siger han.

I sidste uge blev Eurolines Scandinavia taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsretten. Ifølge Gert Nissen forventes leverandører og långivere at have omkring 13 millioner kroner i klemme, og det er uden at regne kundernes erstatningskrav med.

Eurolines Scandinavia blev grundlagt i 1988. Selskabets varemærke var at tilbyde billige busrejser til mere end 204 byer i hele Europa.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.