Stort dansk busselskab skal have ny direktør

Vikingbus’ adm. direktør, Mads V. Olesen (foto), fratræder 31. december for at blive adm. direktør i firmaet Max Fodgaard, der leverer specialkraner og løfteudstyr. Der er afskedsreception for Mads Olesen 20. december kl. 14-17 hos Vikingbus på Amager Strandvej 16 i København.

Mads Olesen har i otte år været hos Vikingbus – han blev i marts danske præsident for den danske SKÅL-forening, der dækker ledere i rejsebranchen. Foreningen har pt. 130 medlemmer.

Skrevet af redaktionen