Stort kongres-år for Aalborg

socialdemokraternes-kongres-2015_flemming-lodberg-3502016 bliver et meget stort år i AKKC (Aalborg Kongres & Kultur Center) med 17 store konferencer og kongresser i en eller flere dage, som giver en omsætning på 115 millioner kroner baseret på VisitDenmarks nøgletal.

Når 2016 er omme, har ikke færre end 45.570 senge været i spil på Aalborgs hoteller for at huse deltagerne. Der bydes velkommen til seks KL (Kommunernes Landsforening) konferencer, Liberal Alliances landsmøde, Socialdemokraternes kongres, NNF og 3F holder deres kongres, Skolelederforeningen holder årsmøde og Tandlægeforeningen har symposium/konference, og så har Aalborg Universitet og VisitAalborg hentet to internationale konferencer med små 2.000 deltagere, mens AKKC selv står for International Magic Festival med omkring 200 deltagere.

Mange mødeplanlæggere sætter pris på husets mange kompetencer, hvor man også hjælper med kreative input til afviklingen samt f.eks. hjælp til underholdning ved at gøre brug af det store netværk inden for underholdningsbranchen.  Desuden er der til mange konferencer og kongresser tilknyttet fagudstillinger, som AKKCs messeafdeling varetager.