Stort overskud hos Legoland

Det går godt for forlystelsesparken Legoland, som i 2007 øgede opsætningen fra 418 til 480 mio. kr. og indtjeningen voksede endnu mere. Resultatet før skat steg med godt 40 mio. kr. til det rekordhøje resultat på 108,3 mio. kr. »Det gode resultat skyldes, at vi har haft ?ere gæster i parken, som har brugt ?ere penge på mad, drikke og Lego. Og at vi har haft en bedre belægning på hotellet, fordi det er lykkedes at tiltrække ?ere konferencer i vinterhalvåret. De mange ekstra gæster tiltrak vi især på grund af sidste års nye attraktion Atlantis by Sealife,« forklarer Henrik Höhrmann, adm. direktør i Legoland. 

 

Ifølge VisitDenmark skønnes det, at parken har omkring 1,6 mio. besøgende om året og dermed kun overgået af Tivoli og Dyrehavsbakken. Forlystelsesparken har høje forventninger på trods af de tydelige tegn på, at Danmark er på vej mod en lavkonjunktur, der måske kan få danskerne til at holde lidt igen med forlystelsesforbruget. 

 

»Der er faktisk ingen signaler, som tyder på, at vores gæster ikke har tænkt sig at komme eller bruge penge, når de er her. Vi er mindre følsomme overfor en lavkonjunktur end så mange andre brancher, fordi oplevelser for børnene har høj prioritet. Det kan godt være, man dropper den dyre udlandsrejse i år, men så vælger man måske en tur i Legoland, for oplevelser skal der til i løbet af en sommer i Danmark,« siger Legolands direktør.

Skrevet af webredaktionen