Stort overskud i rejsekoncern

Resultatet gælder regnskabsåret fra oktober 2009 til og med september 2010. Spies’ bidrag til det nordiske overskud udgør 114 millioner danske kroner.

 

Koncernen har hovedkontor i Stockholm og fik i regnskabsåret et overskud på 1.040 millioner svenske kroner – en gentagelse af resultatet fra forrige regnskabsår. Omsætningen faldt med 9,5% til 11,5 milliarder svenske kroner mod 12,7 milliarder i sidste regnskabsår. Overskudsgraden voksede til 9% mod 8,2% i sidste regnskabsår. I Danmark leverede bidrog Spies med 114 millioner danske kroner mod 99 millioner i sidste regnskabsår.

 

”Vi er glade for resultatet, som er bedre end året før. Det er opnået under udfordrende markedsbetingelser med bl.a. en askesky og en endnu ikke afblæst finanskrise”, siger adm. direktør i Spies, Bjarne Hornbek.

 

Spies har samtidig styrket sin generelle markedsposition på populære rejsemål som f.eks. Mallorca, Tyrkiet, Egypten og De Kanariske Øer.

 

”97% af vores gæster siger, at de vil rejse med os igen næste gang, de skal på ferie. Vi satser på at levere kvalitet for pengene, og det er derfor meget tilfredsstillende og lover godt for fremtiden, at vores gæster er så tilfredse med vores produkt”, siger Bjarne Hornbek.

 

Skibby Rejser og MyTravel Tango blev i regnskabsåret en del af Spies under navnene Spies Rustik, Spies City og Spies Special. Denne integrering er gået over forventning, og ikke-charter-delen med City og Special udgør nu mere end 10% af Spies’ totale salg. 

Skrevet af Flemming Juul