Strafbart at tvinge elev til at smage på svinekød

Uddannelsescentret krævede, at en muslimsk elev skulle smage på mad som indeholdt svinekød. Eleven skulle ikke spise svinekød, men kun smage på retten. Det nægtede eleven, da det var i strid med elevens religion at indtage mad med svinekød.

 

Eleven anlagde herefter sag ved Ligebehandlingsnævnet om forskelsbehandling pga. religion. Det kan udledes af afgørelsen, at medarbejdere skal behandles med respekt for deres religion.

 

Undervisningsministeriet udtalte i forbindelse med sagen, at hvis medarbejderen er allergisk eller af religiøse årsager ikke kan smage på bestemte fødevarer, kan man aftale med skolen og praktikvirksomheden, hvordan en smagning i disse tilfælde kan finde sted.

 

Erhvervsskolen i Holstebro er uenig i afgørelsen og har nu indbragt sagen for retten, skriver Horestas nyhedsbrev.

Skrevet af redaktionen