I går fik Strandhotel i Lyksborgs manager Karsten Werner overrakt det afgørende skilt, der udviser das "weiße Schloss am Meer" som et fire-stjernet superior-hotel. Det er gæstgiverforbundet Dehoga, som for få uger siden sendte en kommission på besøg på stedet, som står for vurderingen.
»Det er i alt 280 kriterier, der går ind i vurderingen, og undersøgelsen omfatter områder som værelsestilbud, indretning, service, fritidstilbud og det interne mødeområde,« siger Hans-Walter Kölling, der er formand for faggruppen turisme i Dehoga Slesvig-Holsten.
Superior betyder endda, at Strandhotel i Lyksborg ligger langt over det nødvendige for at opnå fire stjerner.
»Det havde været muligt endda at få fem stjerner. Men vi synes, at det passer bedre til vores skandinaviske linie med et godt fire-stjernet superior-hotel, siger Karsten Werner.
Hotelmanageren ser i det hele taget utrolig gode chancer for Lyksborg. »Det passer fint sammen med den femstjernede Alter Meierhof i naboskabet, hvor vi tilsammen tilbyder næsten 100 værelser,« siger Karsten Werner.
Den danske advokat Olav Damkjær-Classen købte Strandhotel i begyndelsen af 2006. Siden er der sket store renoveringer af stedet.
Strandhotel i Lyksborg har for 35 fastansatte medarbejdere. Omkring 25-30 procent af gæsterne kommer fra Skandinavien. Karsten Werner regner med en stigning af skandinaviske gæster til op mod 50 procent i fremtiden. Målsætningen er en udnyttelse på 70 procent set over et år.

STANDBY.DK Nyt om rejser

