Succes for GTM i Stuttgart

gtm stuttgartDen 39. Germany Travel Mart sluttede med fine tal og tilfredse deltagere. Over 610 internationale købere og journalister fra 42 lande og 350 tyske udbydere deltog i B2B-platformen for Rejselandet Tyskland.

Den todages workshop, der var det centrale element i salgsarrangementet på ICS/Messe Stuttgart, var en stor succes for alle deltagere. Udbyderne roste DZT for den professionelle organisation og de to aftenarrangementer – perfekte rammer omkring uformel networking. Derudover var der ros over de internationale indkøberes kvalitet.

Efter en lynrundspørge var knap 98% af deltagerne ’tilfredse’ eller ’yderst tilfredse’ med hele arrangementet og anser det som effektivt og væsentligt.

89% tilkendegav at de også i år kunne træffe mange forretningsaftaler, afslutte kontrakter og etablere en række nye- eller uddybe allerede bestående kontakter.

I den forbindelse var det online-networking-tool, som DZT tilbød, den centrale platform. Over 12.000 aftaler blev indgået ved hjælp af dette redskab før GTM.

Allerede nu planlægger 99% af deltagerne at være med i næste GTM fra 11. til 13. maj 2014 i Bremen.