SunCharter åbner med rejser fra Billund

sun-charter-ferieDanskejede rejsearrangør SunCharter har siden selskabets start været kendt som Nordjyllands charterarrangør. Og med sin solide base i Aalborg Lufthavn fortsætter de med det.

SunCharter fortsætter nemlig med så stor en vækst at man ikke kan undgå at gøre sig bemærket i hele den danske rejsebranche. SunCharter har med rekordfart mangedoblet antallet af rejsende på få år. I 2015 gik SunCharter fra 10.000 til 20.000 rejsende, i 2016 når de fra 20.000 til 40.000 rejsende, og i 2017 er målet intet mindre end 60.000 rejsende.

Væksten betyder, at SunCharter fra foråret 2017 flyver fra Danmarks næststørste lufthavn, Billund Lufthavn.

”Vi har hele vejen haft en urokkelig tro på vores koncept om den perfekte, klassiske charterrejse med kompromisløs fokus på service og kvalitet. Og med den overvældende efterspørgsel, vi har oplevet, er det tydeligt, at danskerne har budt SunCharter velkommen”, siger adm. direktør Søren Kjellerup.

SunCharters opgørelser viser, at ca. 20% af charterselskabets gæster bor syd for Aarhus. Med anoncering af SunCharters entré i Billund Lufthavn sikrer charterselskabet sig bedre at kunne imødekomme efterspørgslen.

I første omgang tilbydes rejser til Kreta, Rhodos, Korfu, Gazipasa og Golden Sands fra Billund Lufthavn. Fra hjemmebanen i Aalborg Lufthavn vil selskabet fortsat flyve til samtlige ni rejsemål.

Første afgang fra Billund Lufthavn bliver den 8. april 2017, hvormed SunCharter officielt vil indtage rollen som ’Hele Jyllands Charterselskab’.