Sundbusserne går konkurs

Ifølge sn.dk har bestyrelsesformand Mogens Worre skrevet til rutens resterende 70 medarbejdere om konkursbegæringen. Medarbejderne er allerede sagt op som følge af en betalingsstandsning, skriver borsen.dk.

Betalingsstandsningen fandt sted tilbage i oktober på grund af svigtende indtjening på selskabets to færger. Den norske ejer, Axel Camillo Eitzen, gav dengang ledelsen tre måneder til at bevise levedygtigheden, men den betydelige indsats siden da har tilsyneladende ikke været tilstrækkelig.

Skrevet af Flemming Juul