Supersaver.dk lancerer erhvervsrejser

Hos onlinerejsebureauet kan forretningsrejsende nu sammenligne priser på flybilletter, hoteller og billeje, oprette en erhvervskonto, hvor det er muligt at tilknytte et vilkårligt antal kolleger og kunden kan herefter bestille sine forretningsrejser.

”15% af vores kunder er forretningsrejsende og det er vores mål at være et foretrukket valgt hos både små og mellemstore virksomheder. For at være det, skal det gøres nemmere for forretningsrejsende at bestille rejser hos os – og nu er det nemmere end nogensinde”, siger Ralph Axelson, adm. direktør for Supersaver.dk.

I samme forbindelse lancerer Supersaver.dk den såkaldte rejseplan, hvor kunderne hurtigt kan finde de mulige ud- og hjemrejser på én side.

Det bonusprogram, som Supersaver.dk tilbyder, gælder nu også for forretningsrejser, hvilket betyder, at det nu er muligt at optjene bonus på både privat- og forretningsrejser.

”Historisk set har de traditionelle erhvervsrejsebureauer ikke udnyttet internettets muligheder for at gøre det nemmere for de rejsende, det gør vi nu, og vi ser et stort potentiale for vækst”, konkluderer Johan Elwin, forretningsudviklingschef for Supersaver.dk.