Svag Euro giver dyrere ferie

I løbet af et år er det for eksempel blevet 22% dyrere at holde ferie i Thailand, mens ferien i USA er steget med 16% og ferien i Egypten er blevet 15% dyrere, skriver business.dk.

 

Årsagen er den faldende værdi af Euroen, som den danske krone er bundet til. Ifølge cheføkonom Jens Nyholm fra Spar Nord er der ingen ændringer i vekselkurserne indenfor Euro-landene, men med hensyn til for eksempel den thailandske bath, skal man helt tilbage til 2002 for at finde en tilsvarende ringe vekselkurs for den danske krone.

 

Også den tyrkiske lira er steget i forhold til kronen – her er der tale om 12%.

 

Skrevet af Flemming Juul