Svensk erhvervsbureau i Danmark og Norge

Det svenske erhvervsrejsebureau Resia rykker nu til udlandet og etablerer datterselskaber i Danmark og Norge.

Det betyder, at Resias nordiske kunder kan få den samme leverandør og aftalepartner for alle sine erhvervsrejser. For Resia, som har en omsætning på 3,6 milliarder svenske kroner, er ekspansionen en stor satsning med det formål at blive det førende erhvervsrejsebureau i Norden. Virksomhederne i Danmark og Norge starter den 1 april 2017.

”Det er spændende at tage skridtet ind i både Danmark og Norge. Tanken har været der gennem nogen tid og nu vil vi leve op til kundernes efterspørgsel. Flere af vores aftalekunder har kontor i begge lande – nu kan vi give dem bedre løsninger og hjælpe med alle forretningsrejser. Med ekspansionen kan vi fortsætte med at vokse og tage markedsandele”, siger Karin Wadmark, produktchef for erhvervsrejser hos Resia.