Svensk pres for ny Øresundsbro

Formålet skal være at sikre højhastigheds togforbindelser fra Sverige til det europæiske kontinent udenom Malmö og København, skriver business.dk.

 

Det svenske trafikforlig fra marts taler om investeringer på 482 milliarder svenske kroner, hvoraf nogle skal gå til en ny Øresundsforbindelse og ifølge dagbladet Børsen siger formanden for Folkspartiet, Jan Björklund, at den nuværende bro har været en succes, men ikke slår til på længere sigt. 

 

Forslaget hænger sammen med bygningen af Fehmernbroen, der giver adgang til højhastighedsnettet længere nede i Europa, hvor Danmark hidtil har udgjort en flaskehals med sit langsomme net, samtidig med, at den eksisterende bro betyder en omvej i forhold til den direkte rute fra Stockholm til kontinentet. 

 

Sverige er allerede i gang med en opgradering af jernbanenettet til høje hastigheder.

Skrevet af Flemming Juul