Svenske Travel News solgt

Det er tidsskriftet Travel News, som er solgt af den hidtidige udgiver, Emma Publishing AB. Køber er det svenske forbrugermagasin om rejser, Vagabond, som ejes af Egmont i Sverige.

 

Travel News har gennem de senere år været plaget af dårlig økonomi, og tidligere i år måtte den tidligere ejer frasælge den norske version af bladet.

 

Emma Publishing vil fortsat udgive forbrugermagasinet RES, hvilket i øvrigt sker i direkte konkurrence med netop Vagabond i Sverige.

Skrevet af Christian Peschardt