Svenskerne ta’r til Nordjylland

Årsagen er ikke mindst styrkelsen af den svenske krone, der øger svenskernes købekraft og dermed gør dem til en endnu mere attraktiv målgruppe for de nordjyske turistaktører.

Den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik viseer, at fremgangen ligger pænt over landsgennemsnittet på 9,2%. Den øgede købekraft viser sig også ved, at svenskerne i højere grad vælger at overnatte på hotel, når de besøger Nordjylland.

²Vi glæder os over, at de svenske turister tager imod de nordjyske tilbud, nu hvor deres penge rækker lidt længere. Det bekræfter, at vores strategi har været rigtig. Men jeg ser også et stort uudnyttet potentiale, og derfor vil vi fremover øge indsatsen på det svenske marked. Og jeg kan kun opfordre det nordjyske turismeerhverv til at bakke op om de kommende kampagner, for det er vigtigt at smede, mens jernet er varmt", siger marketingchef i VisitNordjylland, Sisse Wildt.

Det er i høj grad svenske børnefamilier på badeferie til nordjyske strande og badelande, der står for stigningen, men der er også vækst i antallet af weekendrejser for voksne uden børn til destinationer som Aalborg og Skagen.

Skrevet af Flemming Juul