Sverige går foran med flyruter

Næste år indleder Luftfartsverket et to-årigt forsøg med direkte flyruter over Nordsverige med det mål at reducere brændstofforbruget i svensk luftrum. Luftfartsverket har netop fået tilladelse til at starte forsøget med Free Route Airspace, for at fly, der passerer Nordsverige frit skal kunne vælge direkte flyruter. Det er forventningen, at det vil reducere flyselskabernes brændstofforbrug og dermed CO2-udslippet, skriver ekot.se.

 

”Vi indfører fra og med april næste år, ind- og udflyvningspunkter i et större luftrum. Dermed kan man så at sige i sin ruteplanlægning vælge den mest direkte rute og dermed slippe for at have mere brændstof end nødvendigt ombord. Når vi har set nærmere på problemet og gennemført simuleringer, er vi nået frem til, at vi kan spare fire sømil eller knap otte kilometer pr flyvning. Sammenlagt bliver det i princippet cirka 30 tons CO2 pr dag i det svenske ansvarsområde”, siger Kenneth Johansson, flykontrolchef i Luftfartsverket.

 

Årligt bliver det til 11.000 tons af de knap to millioner tons CO2 som flyene sender ud i det svenske luftrum. 

Skrevet af Flemming Juul