Tænk, hvis også sikkerhedsvagter var høflige

”Hvor kunne det gøre underværker, hvis sikkerhedsfolkene i vore lufthavne kendte ord som ”please” og ”thank you”. Vi er jo ikke kvæg, men bliver behandlet som sådan, når vi skal ud at flyve,” lød det i høringen, hvor TSA`s (Sikkerhedstjenesten) folk forsvarede sig så godt de kunne.

 

Et kongresmedlem fra Hawaii: ”Det er en uartig og helt unødvendig behandling passagererne møder, og blot de tillader sig den mindste bemærkning, er det dem, der bliver anklaget.”

 

”Fyr TSA og lad dygtige servicefolk komme til, ” sagde et tredje medlem under høringen.

 

TSA`s vicepræsident sagde i sit indlæg, at der aldrig er gået lettere end nu gennem kontrollen i lufthavnene i USA. Dels er der skabt en hurtig vej gennem køen for dem, der er registreret til det, inklusive en række piloter og kabineansatte. Dernæst giver det på den måde sikkerhedsvagterne mulighed for at bruge mere tid på formodede terrorister.

 

Nu kan vi bare vente på, at EU finder på at holde en lignende høring i Europa.

Skrevet af Ejvind Olesen