Tag flere kreditkort med

Danske Banks pressechef, Jonas Torp, siger til business.dk, at man ikke behøver at frygte ruin, hvis et kreditkort bliver misbrugt af svindlere, for det er bankerne, der skal dække eventuelle tab. Han suppleres af pressechef Søren Winge, PBS, som siger, at at der ikke er nogen selvrisiko, hvis ikke kortets PIN-kode indgår i svindlen.

90% af misbrugene opdages via tekniske systemer, der opfanger utraditionelle hævninger, men kunden bør tjekke sin kontoudskrift grundigt efter rejsen.

Talen om misbrug dukker op fordi adskillige danske betalingskort misbruges i Fjernøsten, og til tider føler bankerne og PBS sig nødsaget til at spærre betalingskortene. Svindlere fra Thailand, Indonesien og Indien har øget interessen for europæiske og danske betalingskort.

Søren Winge fortæller, at man nogle gange vælger at spærre kortet, selv om det endnu ikke har været udsat for svindel.

”Når vi har en klar mistanke, kan vi føle os nødsaget til at spærre kortet uanset, om det har været muligt at få fat på kortholderen eller ej. Det kan være, vi har oplysninger om, at der er blevet afluret kortnumre fra en given kortterminal. Hvis kortet har været brugt i samme terminal, kan vi vælge at spærre kortet”.

Skrevet af