Taj Mahal skal pakkes ind i ler

Agra_Taj-Mahl_WEB_04De indiske myndigheder har længe arbejdet med forsøg på at beskytte mausoleet Taj Mahal mod forurening og erosion.

Nu har man besluttet sig for at indpakke det smukke monument i ler for at fjerne den gule misfarvning, der bliver mere og mere udbredt i den hvide marmor. Indpakningen skal efter planerne stå på i ni år.

Tidligere er der indført forbud mod afbrænding af affald i nærheden af monumentet i Agra. Idéen med ler-indpakningen blev lanseret sidste år, og nu publicerer avisen Times of India myndighedernes handlingsplan.

Taj Mahal blev opført i første halvdel af 1600-årene i hvid marmor med indlæg af halvædelsten i forskellige farver. Bygningen står på Unescos verdensarvsliste.