Journalist Peter Fredberg, kendt sportsjournalist freelance på B.T. og flittig skribent i Take Off før omlægningen, og i det ny regi, fik efter åbningen af ferieudstillingen i Bella Center årets busjournalistpris, udsat af Riis Rejser.
"Vi vil gerne henlede opmærksomheden på en selskabsrejse, som hvert år tiltrækker flere hundrede tusinde danskere. Derfor er det os en særlig glæde, når vi finder så spændende og oplysende artikler som Peter Fredberg har skrevet i Take Off om busrejser. Både om selve turen, men også om dem, der er med til at skabe oplevelsen, nemlig rejseleder og chauffør, " sagde direktør Søren Riis fra Riis Rejser.
Prisen, som består af diplom og en busrejse for to efter eget valg, blev ikke scoret på en Riis Rejser, men for en tur med 65 Ferie til Italien.

STANDBY.DK Nyt om rejser

