Terror i Boston giver nye turistattraktioner

Sidste mandags terrorangreb mod maratonløbet i Boston har givet byen nye, morbide turistattraktioner.

Blandt de steder, nysgerrige turister nu besøger i byen, er bl.a. Franklin Street 67 i bydelen Watertown, hvor den anden terroristbror blev overmandet af politiet fredag nat dansk tid efter at have gemt sig i en båd.

Men de nye ’attraktioner’, som alle kunne være foruden, tæller også stedet hvor bomberne sprang, hvor den første bror blev skudt og dræbt af politiet efter en ildkamp, samt hospitalet, hvor den overlevende bror nu befinder sig, skriver avisen Daily Mail.

Men turisterne vil forhåbentlig fortsat besøge byens store turistattraktioner som det gamle kvarter, Præsident Kennedys museum eller sejle ud af havnen for at se hvaler.