Terrorbombe dræber 11 turister i Marokko

I alt mistede 15 mennesker livet, mens 20 blev kvæstet, da en mand gik til angreb på Argana Cafe på Djerma el-Fna-pladsen. 11 af de dræbte er udenlandske turister, oplyser en kilde fra det lokale hospital ifølge ekstrabladet.dk til nyhedsbureauet AFP.

Meldinger fra Danmarks Ambassade i Rabat lyder på, at politiet i Marrakesh har konstateret, at der ikke er danskere blandt de dræbte turister.

 

Vidner kan fortælle, at en mand kom ind i caféen og efterlod en kuffert, som kort efter eksploderede og efterlod caféen i ruiner.

 

Ifølge marokkansk tv er seks af de dræbte franskmænd, mens avisen Le Figaro skriver, at der også er en brite blandt ofrene.

Skrevet af Flemming Juul