Testflyvning med bio-brændstof i januar

Flyvning og CO2-udslip er to forhold, der ikke kommer ud til miljøets fordel. Det amerikanske flyselskab, Continental Airlines, vil nu gøre noget ved den sag. I januar vil et tomotorers fly, en Boeing 737-800, lette fra lufthavnen i Houston på en brændstofblanding, der blandt andet består af udtræk fra alger og jatropha-nødder. Det er et forsøg på at reducere udledningen af drivhusgasser, oplyser selskabet.?Det skriver Rejseliv.dk.

 

"Denne flyvning er endnu et led i Continentals bestræbelser på at reducere kulstofudledningen og finde frem til langsigtede bæredygtige løsninger på luftfartsindustriens brændstofforbrug,” siger Larry Kellner, formand og direktør for Continental Airlines.

 

Testflyvning vil foregå 7. januar, og den bliver gennemført uden passagerer om bord. Brændstoffet bliver ikke rent bio-brændstof, men en blanding af lige dele traditionel flybenzin og 50 procent bio-brændstof.?Det har været vigtigt for flyselskabet, at bio-brændstoffet ikke er udvundet af produkter, der er fødevareafgrøder, ligesom de heller ikke må tære væsentligt på vandressourcerne og eller bidrage til skovdøden.?Det skriver Rejseliv.dk.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen