Thai Airways klar til første flyvning med biobrændstof

Flyvningen med biobrændstoffet sker som led i Star Alliance-medlemmets politik om social ansvarlighed, Corporate Social Responsibility (CSR).

 

Flyvningen i dag, onsdag, bliver en slags testflyvning med en Boeing 777 og med indbudte gæster fra bl.a. de thailandske luftfartsmyndigheder, pressen, flymotorfabrikken Rolls-Royce og Boeing.

 

I morgen, torsdag, kommer så den første egentlige kommercielle passagerflyvning med biobrændstof i Fjernøsten. Det sker når Thai Airways fly TG104 letter fra Bangkok til Chiang Mai i det nordlige Thailand.

 

Indtægterne fra denne flyvning går bl.a. til arbejdet med at udvikle vedvarende energi i Thailand, oplyser Thai Airways.

 

Skrevet af redaktionen