Thailand satser på grøn turisme

På denne baggrund styrkes arbejdet for at bevare den lokale kultur og miljø. Øko-turismen til landet skal gavne lokalbefolkningen og har som mål at minimere de negative aspekter, som traditionel turisme har på miljøet. Den som vil give noget tilbage til thailænderne benytter Go GREET (Go Responsible Ecotourism and Enjoy Thailand) på besøg i landet.

  

”Thailand satser nu stort på turisme, som skal komme lokalbefolkningen til gavn. Rundt om i landet er der byer, som lader besøgende opleve naturen og de thailandske traditioner med minimal miljøpåvirkning. At være turist udenfor de indlysende turistområder er en oplevelse, som holder længe efter, at man er kommet hjem”, siger Mrs Nalinee Pananon, nyudpeget chef for det thailandske turistbureau i Stockholm. 

 

Som eksempel nævnes byen Mae Kampong i Nordthailand. Den er flere hundrede år gammel og har vundet flere priser for sit miljøvenlige turistprogram. Byen ligger 1.300 meter over havet og producerer sin egen elektricitet fra vandfaldet i nærheden. Sammen med elforsyning til andre byer længere nede ad bjerget, er turismen en af byens vigtigste indkomstkilder. Ud over blot at nyde besøget kan turister besøge de lokale økologiske havebrug, købe lokale produkter, tage på udflugter til forskellige vandfald eller slappe af med thailandsk massage.

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.