Tidligere aftenafgang til London City

De nye tider mandag til fredag samt søndag er Billund – London City kl. 18:20 – 19:05 og retur 19:35 – 22:20.

 

“Vores nye rute fra Billund til London City er blevet godt modtaget. Passagertallene den første måned viser, at vi har ramt erhvervslivets behov. Vores kunder har bedt om en tidligere aftenafgang, og det er nu lykkedes os at opfylde dette ønske,” siger underdirektør Kristian Tvergaard.

 

Ruten blev åbnet 19. januar med to daglige flyvninger. Ruten gør, at kunderne hurtigt kan komme direkte ind til centrum af London og hjem igen sammen aften. London City Airport ligger kun seks kilometer fra Canary Wharf og mindre end ti kilometer fra centrum. Lufthavnen er via Docklands Light Railway forbundet til Londons Underground.

Skrevet af Flemming Juul