Tintin på vingerne hos Brussels Airlines

A320 Brussels Airlines tintinFLYSELSKABER: Frem til 2019 vil en Airbus A320 fra Star Alliance-medlemmet Brussels Airlines flyve i en helt ny bemaling, inspireret af et de kendteste Tintin-albums. Tintins skaber, Georges Remi, var belgier.

Inspireret af professor Tournesols haj-lignende ubåd i Tintin-albummet fra 1944, Rackham den Rødes Skat, er en Airbus A320 fra Brussels Airlines netop blevet præsenteret. Der er Tintin-tegninger på selve flyet samt i kabinen.

Den nye bemaling kommer i samarbejde med Brussels Airlines og Moulinsart, der har rettighederne til Tintin.

Det tog 1.500 arbejdstimer at male flyet i den nye bemaling.

Tintin blev skabt af belgieren Georges Remi, der vendte sine initialer til at skabe sit kunsternavn, Herge…

Brussels Airlines har 32 Airbus-fly, herunder otte A330’ere på selskabets langruter til navnlig Afrika, men også USA.

Der flyver i dag over 6.400 fly fra Airbus A320-familien, Airbus har bestillinger på over 11.500 fra Airbus A320-familien.