United Airlines har måttet omdirigere to af selskabets Boeing 787 Dreamliners på grund af problemer med olien.
Tirsdag måtte en United B787 på vej fra Denver til Tokyo sikkerhedslande i Seattle efter man havde opdaget problemer med et oliefilter i den ene motor.
I går, torsdag, endte United flight 125 fra London Heathrow til Houston, Texas, i Newark, New Jersey, da advarselslampen for lav oliestand blev tændt i cockpittet.
Boeing fastslår, at de to begivenheder ikke har forbindelse med hinanden, selv om de ikke styrker tilliden til det nye flys driftssikkerhed.