To minutters stilhed hos DFDS

DFDS personale og passagerer var naturligvis stærkt berørte af dramatikken i Oslo og på Utøya, og en kort periode var der opgraderet sikkerhedsvarsel til kategori 2, hvor passagerer selv skal tage bagage med om bord. Desuden udvælges en stor del til ekstra sikkerhedskontrol.

”Det nåede imidlertid aldrig at træde i kraft, ” fortæller salgsdirektør Kim Heiberg.

”Under indsejlingen lørdag morgen valgte vi at holde to minutters stilhed før ankomsten til Oslo. Da vi skulle sejle igen var forholdene så afklaret, at det kunne ske med de normale sikkerhedsregler.

Helt naturligt gav vi de norske passagerer mulighed for at afbestille uden gebyrer, men det var der højst tre-fire, som ønskede at benytte sig af, ” fortsætter han.

Krydstogtskibene gik og kom til Oslo havn som planlagt, bortset fra et enkelt Costa skib, der valgte Kristiansand som alternativ.

 

 

Skrevet af Ejvind Olesen