Togkaos truer togpendlere over Øresund

Foto: News Øresund

Foto: News Øresund

Kritikken mod det svenske lovforslag om at indføre ID-kontroller for rejsende mellem Danmark og Sverige er massiv.

TV, radio og aviser i både Danmark og Sverige har i den forløbne uge beskrevet følgerne af det lovforslag om ID-kontrol, der kan indføres fra 4. februar.

Kritikken i Skåne og København er hård ved forslaget, som blandt andet betyder, at alle togrejsende fra Danmark mod Sverige skal stå af Øresundstoget på stationen ved Københavns Lufthavn, gå op i ankomsthallen, passere ID-kontrollen og gå ned igen for at tage næste tog.

Ifølge Skånetrafikken betyder ID-kontrollen, at rejsetiden med tog fra København til Malmö forlænges fra normalt 35 minutter til mellem 70 og 90 minutter, skriver News Øresund.

Øresundsinstituttets chefanalytiker Britt Andresen har i en beregning vist, at det betyder, at togpendlerne som gruppe skal bruge 10.400 timer pr dag. Af de 15.200 personer, som sidste år pendlede over Øresund rejste 8.600 dagligt med Øresundstog over broen.

Indførslen af ID-kontrol flyttes dog fra den 21. december til den 4. februar, hvilket gør, at jul-turismen mellem Danmark og Sverige ikke berøres. Den del af lovforslaget, som skulle give den svenske regering adgang til at lukke biltrafikken over Øresundsbron ved en krisesituation, er trukket tilbage på grund af manglende støtte.