Togtrafik blokeret af defekt IC4

Tekniske fejl – formentlig i bremsesystemet – gjorde, at et IC4-tog blokerede for 12 andre tog ved Horsens torsdag eftermiddag.

IC4 toget gik i stå ved udkørslen fra Horsens, og i alt blev 10 sydgående og to nordgående tog stoppet i en trafikprop indtil toget efter nogle timer blev bugseret væk af et andet IC4 tog, skriver jyllands-posten.dk.

Tilsyneladende var der tale om en teknisk fejl, som gjorde, at bremserne ikke kunne løsnes, og togen skal nu ’hjem’ på værkstedet for at blive repareret.

Normalt ville de blokerede tog blive ledt uden om det havarerede tog, men på grund af sne og is fungerede sporskifterne ikke, som de skulle.