Travellink nu også i Rusland

moskvaDet nordiske internetrejsebureau Travellink går nu ind på det russiske marked. Det sker i samarbejde med Opodo, eDreams og Go Voyages i Europas største internetrejsebureau eDreams Odiego.

Med sine 77 millioner internetbrugere bliver Rusland det største marked, hvor online-salget af rejser øges med 50% om året.

”Vi vil fra starten tage den ledende rolle på det russiske marked. Derfor tilbyder vi det største udvalg af rejser til de bedste priser og med høj kvalitet. Derfor har vi foretaget store investeringer i teknologi og i personale, som skal hjælpe os med at skræddersy rejser til det russiske marked”, fortæller Peter Carlsson, adm. direktør i Travellink.

Med websitet www.edreams.com.ru tilbydes rejser med over 440 flyselskaber og mere end 240.000 hoteller på 40.000 destinationer rundt om i verden.

”55% af den russiske befolkning er internetbrugere, og andelen vokser hurtigt. Det betyder store muligheder og udfordringer for os”, tilføjer Peter Carlsson.