Travelmarket øger omsætningen, men driften falder

I helårsregnskabet for 2007/08 kom Travelmarket.com ud med et resultat før skat på 0,4 mio. kr. mod sidste års 1,1 mio. kr.  Omsætningen for 2007/08 løb op i på 21,9 mio. kr. i forhold til 18,1 mio. kr. i 2006/07. Det skriver Børsen i dag.

  

Resultatet af den primære drift er på 0,1 mio. kr. mod tidligere 1,2 mio. kr. Resultatet ses som ok, når man tager afmatningen i branchen i betragtning.

 

Salg, distribution og markedsføring af rejser på internettet er i fortsat vækst, og derfor ses en positiv afsmitning på Travelmarket.coms aktiviteter. Travelmarket.com venter en omsætning på 26-28 mio. kr. i regnskabsåret 2008/09.

 

»Væksten hos Travelmarket fortsætter på de etablerede markeder i Skandinavien og især forventes væksten at komme fra selskabets nye internationale aktiviteter,«  skriver selskabet i meddelelsen.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen