Tre hoteller røvet i nat

Røveri-turnéen startede ifølge eb.dk kl. 1.15 på Hotel Plaza i Bernstorffsgade, hvor receptionisten blev truet med en skruetrækker til at udlevere et pengebeløb. Kl. 2.30 gentog begivenheden sig på Hotel Front på Sankt Annæ Plads og kl. 5.00 på Ibsens Hotel i Vendersgade, hvor receptionisten dog mener, der blev benyttet kniv i forbindelse med truslen.

 

Der blev kun udleveret mindre beløb ved røverierne, hvor røveren i alle tilfældene løb fra gerningsstederne. Han beskrives som udenlandsk, 20-25 år, omkring 170 cm. og iført mørk jakke og hvide sko.

 

Skrevet af Flemming Juul