Tre millioner med Norwegian over Atlanten

norwegianNorwegian markerer, at tre millioner passagerer har rejst på selskabets langruter mellem Europa og USA siden lanceringen i 2013.

Norwegian flyver til ni destinationer i USA og er det flyselskab med flest direkte amerikanske destinationer fra Skandinavien.

”De tre millioner passagerer er en milepæl for os, og det viser, at vores produkt med billige billetter kombineret med nye, miljøvenlige Boeing 787 Dreamliners til spændende destinationer, bliver værdsat af både europæere og amerikanere”, siger koncernchef Bjørn Kjos.

”Godt 700.000 har rejst på Norwegians ruter mellem København og USA. Mange amerikanere vil besøge de største europæiske metropoler som London, Paris og Rom, men det er helt tydeligt, at USA-ruterne til København er godt fyldte med turister, der vil opleve Københavns gastronomi, design og seværdigheder. På mange ruter fra USA til Skandinavien ligger vi i øjeblikket på godt 30% amerikanske rejsende, mens vi på enkelte vestkyst-ruter er helt oppe på omkring 50% amerikanere. Norwegian ser et stort potentiale i at bringe flere amerikanere og andre turister til Danmark, hvilket betyder både vækst og jobskabelse”, siger Bjørn Kjos.

Norwegian lancerede sin første langrute i 2013 mellem Oslo og New York. I takt med at selskabet har fået flere Dreamliners, er antallet af langruter øget og den internationale strategi er i færd med at blive realiseret. I 2014 åbnede Norwegian ruter mellem London og USA og i august i år åbnede selskabet ruter mellem Paris og USA. Norwegian har nu 42 ruter mellem Skandinavien, London, Paris og USA samt mellem Skandinavien og Bangkok.

I dag har flyselskabet langdistancebaser i New York, Fort Lauderdale, London og Bangkok. Med over 400 amerikanske medarbejdere er Norwegian det udenlandske flyselskab i USA med flest amerikanske medarbejdere.

Norwegian flyver til ni destinationer i USA; New York, Los Angeles, San Francisco, Fort Lauderdale, Las Vegas, Orlando, Boston, Puerto Rico og Skt. Croix. I vintersæsonen flyver Norwegian desuden fra de fransk-caribiske øer Martinique og Guadeloupe til Boston, New York og Baltimore/Washington. Derudover tilbyder selskabet en rute fra Guadeloupe til Fort Lauderdale.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.