Tre års fængsel for sex med mindreårig på krydstogtskib

En retssag forleden i Orlando Florida er fulgt med stor interesse i krydstogtbranchen. I følge Orlando Sentinel blev en 30 årig bartender om bord på krydstogtskibet Carnival Freedom idømt tre års fængsel.

Undervejs om bord på Carnival Freedom i Caribien var bartenderen kommet til at kende en familie helt godt. Som det så ofte sker. Måske netop derfor gik det galt.

En aften var den 14-årige datter af en eller anden grund alene på det øverste dæk, hvor hun mødte bartenderen, som trak hende ind i et mandskabrum, hvor han havde sex med hende.
Bartenderen indrømmede allerede i juni, og dommen kom forleden. Tre års fængsel på grund af sex med mindreårig.

Når sagen bliver fulgt med interesse, er det fordi passagerers sikkerhed under enhver form netop nu er til debat. Der har for nylig også været en sag om sex på et Disney krydstogtskib, hvor en passager forsøgte voldtægt mod en ung pige, der også var på cruise med sin familie.

Det er strengt forbudt de ansatte på alle krydstogtskibe at indlede forhold til passagererne og medfører omgående afskedigelse. Uanset alder.

 

 

Skrevet af redaktionen