Tredobler kontrol i Københavns Lufthavn

Pensionsstyrelsens forsøgsordning med lufthavnskontroller i 2010 afslørede ved 12 kontroller 425 bedragere, viser tal fra Pensionsstyrelsen.

 

Størst gevinst var der på fly fra Mellemøsten, hvor op til hver fjerde passager, der typisk har mellemøstlig baggrund, røg i fælden. Sagerne drejer sig ofte om personer på dagpenge eller kontanthjælp, der eksempelvis er rejst udenlands, selv om de ifølge loven skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

 
Kontorchef i Pensionsstyrelsen Peter Andersen Hove, siger til Ekstra Bladet: ”Det var et testforsøg, vi satte i gang før sommerferien for at se om, der var noget at komme efter. Og resultaterne har i nogle tilfælde vist sig at være så rystende, at vi er fortsat.”

 

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg: ”Derfor tredobler vi 1. januar kontrollen i Københavns Lufthavn og udvider til andre lufthavne og grænseovergange. Ud over øget kontrol i lufthavnen vil der i år komme hårdere sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere, der begår socialt bedrageri. Foruden at tilbagebetale penge, kan der blive skåret i fremtidige udbetalinger.”

 

Skrevet af redaktionen