Turisme med krigstema

I Laos vil man efter 30 år åbne de huler og grotter i bjergene i den nordlige del af landet, som under Vietnamkrigen bl.a. var skjulested for de revolutionære ledere, der her overlevede næsten ti års amerikanske bombninger. Selv efter krigen forblev den mest berømte, store ”Elefant Hule” et lukket land for turister sammen med det kompleks af næsten 500 huler, som under krigen husede 23.000 mennesker.

Med udenlandsk udviklingshjælp skal hulerne nu omdannes til et historisk område for turisme med krigstema, som det f.eks. ses i Cu Chi-tunnelerne i det sydlige Vietnam og Cambodjas ”Killing Fields”, skriver Berlingske Tidende, lørdag.

Skrevet af Simon Jørgensen